normal

Viking FAQ:

Elever stiller spørgsmål om vikingerne til museumsfolk og andre med særlige forudsætninger på området - og får et svar.

Hvor mange skibe drog på togt sammen og hvor store var de?
Hvordan sejler man bedst fra Silkeborg til Hedeby?
Hvordan så vikingernes heste ud og hvor høje var de?
Hvad brugte de til toilet?
Hvad lavede de sejl af?
Hvilken slags træ byggede vikingerne deres skibe af?
Hvilken slags træ byggede vikingerne deres broer af?
Hvor gammel var børnene, når de kom med på togterne?
Brugte vikingerne undertøj?
Brugte vikingerne maling?
Hvor gamle skulle de være for at gå i krig?
Hvor lang var et krigs skib?
Hvad gik de efter når de plyndrede?
Hvad gjorde de efter at de havde plyndret?
Hvor lavede de deres mad?
Hvad lavede de maden i?
Hvordan fik de maden serveret?
Hvordan vaskede de op?
Hvordan fik de honning?
Hvordan lavede de gryder?
Hvordan lavede de vandkar?
Hvordan lavede de brød og grød?
Hvilke kornarter brugte de?
Havde de smør?
Havde de høns?
Hvordan holdte de maden kold, når de ikke havde køleskab?
Hvordan slagtede de?
Hvilke husdyr havde de?
Hvorfor noget tøj havde de på til ceremonier?
Hvor fandt de glasset til glasperlerne?
Brugte de undertøj og nattøj?
Havde de make op?
Var der forskel på tøjet om sommeren og om vinteren?
Hvorfor noget tøj gik de mest i?
Kunne man have to koner i vikingetiden?
Brugte man i vikingetiden gær eller andre hævemidler til at få brød til at hæve?
Hvilken mad kunne vikingerne bedst lide?
Hvor har man fundet specielt flotte udgravninger der fortæller noget om vikingetiden?
Hvilken forskel var der på rige og fattige kvinders smykker?
Hvordan virkede de ovne hvor vikingerne udvandt jern?

Elever fra Kærbyskolen, Aalborg

Martin, Kasper og Lasse fra 5.klasse på Kærbyskolen i Aalborg vil gerne spørge om følgende:

Hvor mange skibe drog af sted, når vikingerne skulle på togt? Var der 5, 10 eller 30 skibe? Kan det virkelig passe, at der kunne være 50 mand på hvert skib?

---------------------------------------------------------------

Tak for jeres e-mail, som jeg først saa her i dag, da jeg var i Kbh. i går.

I SKALK 1995 nr. 4 side 8 kan man læse at ledningsflåden var pa 260 skibe, det er mange, men til mindre togter har der været færre skibe.

Man regner med, at der pr løbende meter i et vikingeskib har siddet to roere ved siden af hinanden,

dvs. et 20 langt skib har haft 40 mand plus rorskarlen.

Jeg sender jer et eksemplar af SKALK.

Med venlig hilsen

Niels H. Andersen

Forhistorisk Museum, Moesgaard.

4. klasse på Balleskolen i Silkeborg, som deltager i "Børn bygger Web om
Vikingerne" spurgte kaptajn Søren Tirslund, en ekspert i vikingetidens
navigation, hvordan man bedst sejlede fra Randers fjord (Jylland) til
Hedeby. 4.kl var også interesseret i at vide, hvad man skal være særlig
opmærksom på på denne tur, og hvor lang tid de skulle regne med at turen
tog.

Søren Tirslund sendte følgende svar:

Humlebæk 4. juni 1999

Kære vikinger i 4. klasse i Silkeborg!

Søren Chr. Sørensen har bedt mig besvare nogle spørgsmål fra Jer. Det
drejer sig om, hvilken rute I bør tage på en rejse med et handelsskib fra
Randers Fjord til Hedeby ved Slesvig. Da vi jo befinder os i en tid, hvor
kun vinden og årerne var fremdriftsmidler, kan der vælges ud fra flere
synspunkter. Her er mit bedste bud:

I mundingen af Randers fjord, skal I blive, indtil vinden er sydves
Kattegat kan være barsk med østlig kuling eller storm, men med sydves vind
har I læ af Djursland, og det er almindeligt, at vinde går med uret,
således, at I kan forvente at få nordvestlig vind, når I kommer ud i
Kattegat, og så går det strygende med 5 til 6 knobs fart. Det svarer til
ca. 10 til 11 km i timen.

Når I har rundet Djursland skal I styre en sydlig kurs og holde god udkig
efter Sjællands Odde eller Sejrø. Det er ikke tilrådeligt at gå for tæt
til Samsø, for der holdt der i vikingetiden nogle skrappe drenge til: De
havde en stor flåde, og de havde gravet en kanal genne øen, Så de kunne
sejle ud både mod øst og vest, og de var grådige og overfaldt gerne
handelsskibene.

Hold derfor tæt til Sjælland, og når I har rundet Røsnæs, så skal I styre
syd ned gennem Storebælt. Her kan I få nogen strøm at mærke. De går næsten
altid mod nord med i til 2 knob = 2 til 3 km i timen, men I god vind, så
betyder det ikke ret meget. Strømmen skyldes de mange store floder i
Østeuropa, og der kom ofte store træstammer flydende, som I kan bjerge om
bord.

Pas godt på med udkig hele tiden, både efter fjender og for ikke at
strande. Hvis I er i tvivl om vanddybden, så tag et lodskud. Vikinger
havde blylod på en line, som de benyttede. Det benyttes stadig. Hvis I får
tåge eller svære regnbyger, så I bliver usikre, så stop og kast anker. Det
er også tilrådeligt at ankre, hvis vinden bliver sådan, at I ikke kan
sejle med god fart. I modvind skal der krydses, og det kunne vikingeskibet
godt, men det kunne ikke betale sig. Man ventede hellere til vinden atter
var god.

Når I ser Langeland skal I styre ind mellem Fyn og Langeland, og nå I ser
Tåsinge på styrbord (højre) side og Langeland på bagbord (venstre side),
så kan I gå øst eller vest om Lyø, som vinden passer bedst.

Ærø skal I have på styrbord side, og så skal I styre vest, indtil I ser
Jyllands kyst, som I nu skal følge ned til Schlien fjorden, og nu går det
let, enten med vinden eller med årerne op gennem den lange fjord, hvor I
snart finder Hedeby.

Her skal I nok forhandle med de lokale, før I får lov til at handle med
Jeres fine jydske varer, men betal lidt - så går det nok.

Rejsen tilbage kan I gøre samme rute, men I kan også variere, afhængigt af
vind og vejr. Jeg ønsker Jer en god rejse.

Hilsen til alle fra

Søren Tirslund

PS: Distancen er ca. 200 sømil, og gennemsnitsfarten ca. 3 knob, der
svarer til 3 sømil pr time, så kan I udregne sejltiden.

Hej Søren.
Der er nogle elever, der har forskellige spørgsmål til vikingetiden.
1. Hvordan så vikingernes heste ud og hvor høje var de.
2. Hvad brugte de til toilet
3. Hvad lavede de sejl af
4. Hvilken slags træ byggede vikingerne deres skibe af
5. Hvilken slags træ byggede vikingerne deres broer af
6. Hvor gammel var børnene, når de kom med på togterne

Med hilsen 4. og 5. klasse
Langtved skole

Hej igen.
1. brugte vikingerne undertøj
2. brugte vikingerne maling
3. hvor gamle skulle de være for at gå i krig

Med hilsen 4. og 5. klasse
Langtved skole

Svar:

Fra Aalborg Historiske Museum er kommet følgende svar til 4. og 5. klasse på Langtved skole:

AALBORG HISTORISKE MUSEUM
ALGADE 48 BOX 1805 - DK 9100 AALBORG
TLF 98 124522 -FAX 98 161131

9. juni 1999

Kære elever på Langtved Skole

Her er svar på jeres gode spørgsmål om vikingetiden.

Hvordan så vikingernes heste ud, og hvor høje var de?
De var mindre end moderne heste; på størrelse med en islandsk hest, og lignede .dem også meget.

Hvad brugte de til toilet ?
De har nok ofte .brugt at gå ud i stalden og bruge den samme rende som kvæget. Ellers har de vel gravet et hul, eller bare gået om bag nogle buske. Man har også fundet små huse, som man ikke ved hvad har været brugt til.

Hvad lavede de sejl af ?
De var vævet af uld, ofte imprægneret med hestetalg. Efterhånden filtede sejlede og blev meget tætte.

Hvilken slags træ byggede de skibe af ?
Egetræ. I Norge har man også fundet skibe af fyrretræ, men fyrretræ var meget sjældent i Danmark.

Hvilken slags træ brugte de til broer ?
Også egetræ - læs f.eks. om Ravning Enge-broen i nærheden af Vejle.

Hvor gamle var børnene, når de kom med på togterne ?
De skulle nok være ret voksne, for hvis de var for små var de mere i vejen end til gavn. Knud den Store var omkring 18 år da han i 1013 fulgte med sin far på det togt, hvor hele England blev erobret.

Brugte vikingerne undertøj?
Ja - det har de nok gjort, men man ved intet konkret. Det har dog nok ikke været sådan noget kort og tyndt noget som vi bruger i dag, men måske et par ekstra lange bukser om vinteren, eller en ekstra skjorte. Arkæologerne har fundet rester af underkjoler (særke) af hørlærred. De kunne både være glatte og plisserede. (Else Roesdahl: Vikingernes verden 5. 45)

Brugte vikingerne maling ?
Ja, der er fundet rester af maling på .f.eks. trækirker, skibe., runesten, og andre ting. Malingen kunne laves af okker (gult, blod (rødt.), kønrøg (sod fra bøgebrænde, dvs. sort). Kalk fandt man i jorden, og det blev brugt, når man skulle male hvidt, og som bindemiddel i malingen. Blå og grønne farver kunne man ikke fremstille af danske naturmaterialer.

Hvor gamle skulle de være for at gå i krig ?
Der var ikke en bestemt alder, men de skulle være nogenlunde voksne. Måske har teenagere været med til at slæbe udstyr, passe heste osv.

Med venlig hilsen

Inger Bladt

Til Nationalmuseet.
Vi er 16 elever der går i 6. klasse.
Vi har hørt at der er fundet en guldarmring fra vikingetiden ved
Aggersborg. Vi vil gerne hvis I har mulighed for at komme med nogle facts
om den og evt. maile et billede af den til os. De facts vi har er hentet
fra bogen "Aggersborg gennem 1000 år" red. af Felix Nørgaard m.fl.
Vi er ved at lave en vikingehistorie om et togt fra Aggersborg til
England, og vi skal bruge armringen i historien. Vi håber det er muligt.

Med venlig hilsen
6. klasse
Ørebroskolen
Ørebrovej 128
9690 Fjerritslev.

Svar:

Kære Søren
Jeg har sent mail og brev til klassen.
Spændende projekt. Desværre kan jeg ikke scanne billeder fra mit kontor
God bededag
Merete Staack

Hej søren!!!!

Jeg stiller dig lige nogle spørgsmål.

1 Hvor høj skal en mast være på et krigs skib.

2 Hvor bred er et krigs skib.

3 Hvor meget vejer et krigs skib.

4 Hvor mange kilo sten plejer de at smide i et krigs skib.

Hvis du ved noget om det så skriv

Rasmus Pustelnik

Spørgsmålet er sendt til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, som har sendt materiale om vikingeskibe til Rasmus.

Søren

Hej Søren jeg lige nogle spørgsmål som du måske kunne svare på

1. Hvor mange mænd var der på et krigs skib når de plyndrede

2. Hvor lang var et krigs skib

3. Hvad gik de efter når de plyndrede

4. Hvad gjode de efter at de havde plyndret

Hvis du kan svare på dem så skriv igen
Hilsen Morten.Stenger.Thyman@Skolekom.dk

Svar:

Hej Morten

I 1997 var der et spørgsmål til "Børn bygger web om Vikingerne" som ligner dit meget. Her får du spørgsmålet og svaret:

Martin, Kasper og Lasse fra 5.klasse på Kærbyskolen i Aalborg vil gerne spørge om følgende:

Hvor mange skibe drog af sted, når vikingerne skulle på togt? Var der 5, 10 eller 30 skibe? Kan det virkelig passe, at der kunne være 50 mand på hvert skib?

---------------------------------------------------------------

Tak for jeres e-mail, som jeg først saa her i dag, da jeg var i Kbh. i går.

I SKALK 1995 nr. 4 side 8 kan man læse at ledningsflåden var pa 260 skibe, det er mange, men til mindre togter har der været færre skibe.

Man regner med, at der pr løbende meter i et vikingeskib har siddet to roere ved siden af hinanden,

dvs. et 20 m langt skib har haft 40 mand plus rorskarlen.

Jeg sender jer et eksemplar af SKALK.

Med venlig hilsen

Niels H. Andersen

Forhistorisk Museum, Moesgaard.

De sidste 3 spørgsmål vil jeg gerne prøve at svare på selv

Søren

2. Hvor lang var et krigs skib?

Det berømte norske vikingeskib Gokstadskibet er 23,3 m langt og 5,25 m bredt midtskibs. Der var 16 årehuller i hver side, men 32 skjolde skjolde bundet på hver side af skibet. Det betød at der for hver åre var 2 mand, som kunne skiftes til at ro. Ud over dem har der nok været nogle "reserver" - altså i alt 70 mand!

Er der nogen her på listen som kender til større skibe , er de velkomne til at blande sig!

3. Hvad gik de efter når de plyndrede?

De gik efter sølv og guld. Var der store drenge og piger og unge kvinder, blev de taget med som trælle.

4. Hvad gjode de efter at de havde plyndret?

Ofte stak de ild på husene. ellers skyndte de sig væk, inden eventuelt flygtende kunne kalde forstærkning.

Hej Søren

Vi er de to fra Fjelstrup skole og vi vil gerne have du sender
spørgsmålene til nogle andre.

Hilsen Morten og Hanne

Jeg er en pige fra 5. klasse på fjelstrup, der gerne vil have nogle
spøgsmål besvaret hvis det kan lade sig gøre.

1. Hvor lavede de deres mad?
2. Hvad lavede de maden i?
3. Hvordan fik de maden serveret?
4. Hvordan vaskede de op?
5. Hvordan fik de honning?
6. Hvordan lavede de gryder?
7. Hvordan lavede de vandkar?
8. Hvordan lavede de brød og grød?
9. Hvilke kornarter brugte de?
         10. Havde de smør?
11. Havde de høns?
12. Hvordan holdte de maden kold, når de ikke havde køleskab?
13. Hvordan slagtede de?
14. Hvilke husdyr havde de?

Min E-mail er: tine.rasmussen2@skolekom.dk
Hvis i vil sende nogle ting eller andet så skriv til:
Tine Rasmussen
Skolebakken 14, fjelstrup
6100 Haderslev.

                         Venlig Hilsen Tine Rasmussen

P.S Det er til Nationalmuseet

Svar:

Merete Staack, Nationalmuseet sender følgende svar til Tine Rasmussen:

1. Hvor lavede de deres mad? [Staack, Merete] Over åbent ildsted , i
en ovn, eller sydegryde

2. Hvad lavede de maden i? [Staack, Merete]
De havde stegespyd, gryder af ler, jern og klæbersten

3. Hvordan fik de maden serveret? [Staack, Merete] Jeg sender dig
noget materiale pr post.

4. Hvordan vaskede de op? [Staack, Merete]
Jeg regner med at de gik til søen eller åen og vaskede der

5. Hvordan
fik de honning? [Staack, Merete] Fra bistader

6. Hvordan lavede de
gryder? [Staack, Merete] De pølsede leret op til en gryde. De skar
klæbersten ud med en kniv.

7. Hvordan lavede de vandkar? [Staack, Merete] De huggede dem ud med en økse.

8. Hvordan lavede de brød og grød? [Staack, Merete] Jeg sender dig
opskrifter

9. Hvilke kornarter brugte de? [Staack, Merete] De samme som vi har
i dag

10. Havde de smør? [Staack, Merete] Ja Det har man haft
siden stenalderen. Jeg sender opskrift

11. Havde de høns? [Staack,
Merete] Ja De kom til i jernalderen

12. Hvordan holdte de maden kold, når de ikke havde køleskab? [Staack, Merete] De havde jo ikke mængder af mad som vi har. De har tørret og saltet maden. så holder den sig.

13. Hvordan slagtede de? [Staack, Merete] Med en økse og en dolk. De har slået dyr bevidstløse før de slagtede

14. Hvilke husdyr havde de? [Staack, Merete] De samme som er på en gård idag

Hej Søren

Vi har nogle spørgsmål til dig og vi vil gerne have dem besvaret.

1. Hvorfor noget tøj havde de på til ceremonier?

2. Hvor fandt de glasset til glasperlerne?

3. Brugte de undertøj og nattøj?

4. Havde de make op?

5. Var der forskel på tøjet om sommeren og om vinteren?

6. Hvorfor noget tøj gik de mest i?

Hilsen fra Hanne og Morten fra fjelstrup skole
morten.moegelvang.jensen@skolekom.dk

Spørgsmålene er sendt videre til Ribes Vikinger.

Søren

Svar:

4. maj 1999

Til Hanne og Morten

Fjelstrup skole

Her er lidt svar på jeres udmærkede spørgsmål.

1. Vi ved ikke hvad vikingerne havde på til forskellige ceremonier. Vi ved i det hele taget ikke ret meget om deres måde at dyrke guderne på. Vi ved at folk er begravet i deres flotteste tøj ofte med alle deres smykker eller våben. Det sker også at vi finder sære ting i graven, søpindsvin m.m, men om det er noget de har brugt ved ceremonier ved vi ikke

2. Glasset til glasperlerne fik man fra udlandet, sandsynligvis Italien og de andre middelhavslande.

Man importerede det oftest som små glasfirkanter, mosaikker, dem man laver store billeder af i kirkerne, i det kristne Europa. Mosaikkerne kunne man så smelte om til flotte nordiske glasperler.

3. Igen ved vi ikke noget om at de brugte undertøj eller nattøj. i middelalderen

(1100 - 1536) var det ikke almindeligt at bruge underbukser, så det har man nok

heller ikke gjort i vikingetiden.

4. Måske havde de make-up. Det kan vi heller ikke se i gravene. Vi kender andre folkeslag der pyntede sig med make-up. Der er også mange andre folkeslag der tatoverede sig, Vi har bare ikke fundet nogen vikinger der er tatoveret endnu, men de kan sagtens have gjort det.

.5. Der har sikkert været noget forskel på sommer og vintertøj. Om 'vinteren har man uden tvivl haft store forede kapper. Der er også fundet rester af små jernsøm under skoene i nogen grave. Måske har vikingerne nogen steder haft pigsko på, så de kunne stå fast på isen. Om sommeren bar de sikkert ikke haft så varmt tøj på.

6. Det mest almindelige tøj til kvinderne var iange kjoler med et forklæde foran, det hele holdt sammen af nogle store spænder. Mændene havde tætsiddende bukser og en lang skjorte udenpå. På hovedet har vikingerne haft filthuer, læderhuer eller tørklæder. Husk: Der findes ikke horn på deres hjælme.

På fødderne har de haft lædersko. Der har v~et mange forskellige slags. Kapper eller slag har været helt almindelig.

Tøjet var for det meste vævet af uld eller hør. Ofte var der fine brikvævede bånd af sølvtråd og silke.

'Bælter var lavet af læder og kunne godt have fine beslag af bronce eller sølv. Tøjet kunne have alle farver, nok .mest naturfarver, men også skrappe røde og blå farver.

Jeg håber at nogen af. svarene kan bruges. Desværre er der meget af det som i spørger om , som vi ikke rigtig ved noget om. Men hvis man bruger sin sunde fornuft når man gætter, går det ikke helt galt. Det eneste man skal huske er at vikingerne ikke var primitive. Nok så deres tøj anderledes ud men det var fint lavet og så godt ud.

Mange hilsener fra

Lene Feveile

Museet Ribes Vikinger

Hej Søren

Kunne man have to koner i vikingetiden?

hilsen

Kasper Gelardi Madsen og Casper Skole Stensbjerg 4.B

Spørgsmålet er sendt til Forhistorisk Museum, Mosgaard.

Søren

Svar:

Kære Søren Chr. Sørensen!

Vi har ladet jeres spørgsmål om vikingerne kunne have 2 koner gå til eksperterne her på museet. Vi kan ikke givet noget entydigt svar herpå, men måske kunne de have 2 koner.

Vi mener at man måske kan spørge nogle historikere, men kan ikke lige henvise til nogen. Vi vil dog arbejde videre med spørgsmålet, og komme tilbage, hvis vi finder ud af det.

Med venlig hilsen

Niels H. Andersen

Kære Søren Chr. Sørensen!

Lidt mere om vikingernes koner.

Prof. Else Roesdahl her på Meosgård svarer mig:

"Ja, vistnok. For hirdens fæller er meget utilfredse med det syndige levned, som de tidlige kristne konger (f.eks. Svend Estridsen) førte, bl.a. med at de har for mange koner/kvinder. Men om ægteskab som sådan, formelt, altid var indgået, ved man ikke."

Med venlig hilsen

Niels H. Andersen

Spørgsmål fra 4.a og 4.b på Balleskolen i Silkeborg til Nationalmuseet, København.

1) Vi har i en bog om vikingetiden set billeder af brød der så ud som om der var brugt hævemiddel. Brugte man i vikingetiden gær eller andre hævemidler til at få brød til at hæve?

2) Hvilken mad kunne vikingerne bedst lide?

3) Hvor har man fundet specielt flotte udgravninger der fortæller noget om vikingetiden?

4) Hvilken forskel var der på rige og fattige kvinders smykker?

5) Hvordan virkede de ovne hvor vikingerne udvandt jern?

Svar:

Her har I svarene på Spørgsmålene til Nationalmuseet fra 4. klasserne på Balleskolen i Silkeborg.
Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at vil man vide noget om mad og musik i vikingetiden er det en god ide at besøge The Viking Network Web <Viking.no>

Hilsen Søren

Kære 4a og 4 b på Balleskolen

Tak for jeres fine spørgsmål. Jeg synes I skal se på Nationalmuseets
hjemmeside < www.natmus.dk > når I får tid.
Jeg har sendt jer et brev med almindelig post med mange oplysninger i.
Jeg håber I kan bruge det.

Til jeres spørgsmål 1 kan jeg sige at vikingerne lavede deres gær ved
at lave noget surdej. De stillede vand og mel i en skål nogle dage. Det
gav en gærfunktion.

2 til spørgsmål 2 må I se det jeg har sendt. Så kan I selv lave nogle
vikingeretter efter opskrifterne.
(4. klasserne på Balleskolen modtog med posten opskrifter på vikingemad)

Til spørgsmål 3 har jeg sendt jer et lille hæfte. For tiden graver vores
arkæologer sammen med Kalundborg museum ved Tissø på Sjælland. Der er
fundet en guldring på ca. 2 kg og meget andet.
Jeg synes I skulle spørge på Silkeborg Museum om de graver vikingetid.
(4. klasserne på Balleskolen modtog et nummer af De Danske Statsbaners tidsskrift "Ud at Se" men masser af aktuelt vikingestof)

Spørgsmål 4:
I vikingetiden spillede man på trælur, panfløjte, lyre, fløjte, tromme
og meget mere. Jeg har sendt materiale. Mit yndlingsinstrument er
sækkepibe. Det spillede de også på i vikingetiden. På Vikingeskibsmuseet
arbejder de med musik fra vikingetiden. I kan maile til Skoletjenesten
og spørge om deres undersøgelser.
Vikingeskibsmuseet@Skoletjenesten.dk

Spørgsmål 4
Rige kvinder gik med smykker i metal, guld,sølv og bronze samt med
glasperler. Fattige kvinder havde lerperler og smykker i ben. Se bøger
med deres smykker. De er flotte.

5. Sp 5
Jeg har sendt jer lidt tegninger og forklaringer.
(Merete Staack sendte tegninger og beskrivelser som viser hvordan man udvandt jern i vikingetiden. Heraf ses blandt andet at der medgik 400 kg malm og 400 kg trækul til at udvinde 40 kg jern)

Mange hilsner og god arbejdslyst.
Merete Staack
Skoletjenesten Nationalmuseet

Hej Søren

Jeg har en tilføjelse til Nationalmuseets meget fine svar, som eleverne muligvis kan have glæde af.

På Forsøgcenteret i Lejre kan man til tider besøg en smed, der arbejder med myremalm. Forsøgscenteret handler fortinsvis om jernalderen, men jeg tror, at måden, som man arbejdede med jernudvinding af myremalm er nogenlunde den samme. Smedene dernede ved i hvertfald utroligt meget og har skabt en overraskende god kvalitet jern ud af myremalmen. Hvis I kommer forbi, så besøg stedet...

Venligst

Claus Witfelt

Elevsider	Billedarkiv	Projekt BBW	Undervisning
Viking FAQ	Søgning	English version	CD-Rom